Ikoniske vartegn er temaet for årets SEPAC-serie Af Pertti Frandsen Foto: Lars Kleemann-Andersen. Small European Postal Administrations Co-operation, forkortet SEPAC, er et netværk af mindre europæiske postvæsener, der samarbejder om at fremme frimær- kesamling. Netværket blev etableret i 1990’erne for at styrke samarbejdet mellem små postorganisationer, som ofte står over for store udfordringer i forbindelse med ressourcer og markedsføring. SEPAC består i dag af postvæsenerne fra Færøerne, Gibraltar, Grønland, Guernsey, Irland, Isle of Man, Jersey, Liechtenstein, Luxembourg, Malta, Monaco, Vatikanet og Åland. I de senere år har Grønland indtaget formandsstolen. SEPAC-medlemmer udgiver årligt hver et SEPAC-fri- mærke i henhold til et fælles tema, hvilket giver både samlere og postbrugere et unikt indblik i disse mindre europæiske postvæsener kultur og historie. Disse frimærker kan købes hos de respektive postvæsner, når de udkommer om foråret. De fås desuden i en fælles souvenirmappe, der oftest udgives i august eller september. I år er Ikoniske vartegn det fælles SEPAC-frimærketema. Grønlands SEPAC-frimærke 2026 udkommer 8. maj. Tusass Greenland har valgt, at fjeldet Sermitsiaq ved hovedstaden Nuuk, skal pryde årets grønlandske SEPAC-frimærke. Fjeldet er et af byens mest kendte vartegn. På grønlandsk betyder navnet “bræ” eller “gletsjer” , hvilket henviser til fjeldets bageste top, som er beklædt med is året rundt. På dansk kaldes fjeldet Sadlen, fordi dets profil med tre toppe ligner en heste- sadel set fra byen. Kombinationen af det sproglige og det visuelle navn gør Sermitsiaq til både et kulturelt og naturligt symbol for Nuuk og Grønland. Frimærke 01100818 Sepac 2026: Ikoniske vartegn Foto: Lars Kleemann Andersen Valør: DKK 25,00 Udgivelsesdag: 8. maj 2026 10 frimærker pr. ark Ydre Mål: 30x40 mm Typografi: Gutenberg AG Trykmetode: Offset Papir: FSC SECURPOST G PW 110 g/m² Køb frimærke Om fotografen Lars Kleemann- Andersen er en fotograf og kreativ producer baseret i Nuuk. Han driver Deluxus Studio, hvor han arbejder med fotografi, visuel produktion og kreati- ve projekter, herunder portrætter og billedserier, ofte med motiver fra Nuuk og Grønland. Lars har udstillet og delt sit arbejde online – fx på portalen Behance – hvor hans projekter spænder fra kunst- neriske fotos til kommercielle opgaver, og han bidrager til at synliggøre grønlandske miljøer og mennesker gennem sit visuelle arbejde. Dette frimærke er hans første. Hvilken debut! 6 Greenland Collector
Download PDF fil