Frimærkeprogrammet 2026 Af Pertti Frandsen Også i år er vores frimærkeudgivelser inddelt i fire abonnementsudsendelser. Vi lancerer desuden en ny serie: Kajakkens historie og anvendelse. En ny valør i dagligserien med Hans Majestæt Kong Frederiks por- træt udgives, imens to kunstnere, der aldrig tidligere har prøvet kræfter med det krævende frimærkeformat, får deres debut på frimærke. 16. februar I serien ’Grønlandske planter’ er vi nået til anden del. Buuti Pedersen er stadig kvinden og kunstneren bag hele seriens plantemotiver. De to planter, der gengives i denne anden del af serien, er Stjerneensian og Isranunkel. Frimærkerne er trykt i offset og udkommer i ark à 10 ens. Også serien ’Etnografiske fotos fra Grønland’ er nået til anden del. Serien giver ikke blot et visuelt indblik i Grønlands kulturhistorie, men anerkender også den rige arv og mange livsfortællinger, som findes i de gamle fotografier. Serien er skabt i samarbejde med Ina Rosing. De to frimærker er trykt i offset på selvklæ- bende papir i ark à 10 ens. Serien om grønlandske hundeslæder afrundes med to frimærker skabt af Konrad Nuka Godtfredsen. Denne gang gengives den nordgrønlandske slæde, som på mange punkter ligner den vestgrønlandske slæde, som vi startede med at portrættere i 2024. Frimærkerne udgives i ark à 10 ens og er trykt i offset. 28. marts samt 8. og 23. maj Grønlandsmesterskabet i hundeslæde er Grønlands mest prestigefyldte hundeslædeløb. Løbet samler de bedste hundekørere fra hele Grønland og er en vigtig kulturel begivenhed, der hylder traditionen med hun- deslæder. Vi hylder 28. marts årlige GM i hundeslæde med et flot frimærke skabt af Miki Jacobsen. Frimær- ket er trykt i offset og udgives i ark à 10 ens. 2 Greenland Collector I 2026 fejrer EUROPA -frimærkerne deres 70-års jubi- læum. I dag er EUROPA -frimærkefamilien vokset til 53 postorganisationer på tværs af kontinentet. Finsk-tyske Klaus Welp har skabt det fælles motiv, som pryder det ene af de to frimærker i sættet. Grønlandske Bolatta Silis-Høegh har skabt det andet motiv. Begge frimær- ker trykkes i offset i ark à 10 ens. Desuden udkommer begge frimærker i et frimærkehæfte trykt på selvklæ- bende papir. Udgivelsesdagen er 8. maj. Ikoniske vartegn er årets Sepac-tema. Frimærket ud- gives 8. maj. Sepac-samarbejdet, som nu omfatter 13 små europæiske postvæsener, omfatter også en fælles souvenirmappe med medlemslandenes Sepac-fri- mærker fra året. Denne souvenirmappe udgives til september. Vores frankeringsmærkerne 2026 gengiver flotte motiver fra den grønlandske fauna. Sættet af fire frankeringsmærker udgives 23. maj. Boston 2026 World Stamp Show foregår 23. – 30 maj. Tusass Greenland deltager med en stand og udgiver to frimærker i anledning af verdensudstillingen. De to frimærker, der er skabt af legendariske Martin Mörck, udgives både i ark à 10 ens mærker, i et flot miniark og en smuk souvenirmappe. 12. august Hvert år udgiver Tusass Greenland et frimærke med tillægsværdi til fordel for et kulturelt eller socialt formål i Grønland. I 2026 er det værestedet Armargivat i Tasiilaq, der tilgodeses med et frimærke. Det udgives i ark à 10 ens, et miniark og en flot souvenirmappe. Aasivik betyder ’sommersted’ eller ’sommerlejr’ på grønlandsk og betegner i traditionel grønlandsk kultur de bopladser, hvor Inuit mødtes og boede om somme- ren. I 1976 opstod i Grønland en ny Aasivik-tradition, hvor grønlandske unge mødtes til en årlig sommerlejr for at diskutere emner af betydning for grønlandsk identitet. Vi markerer 50-året for den første Aasivik i moderne tid med et smukt frimærke af Ivínguak’ Stork Høegh. Frimærket trykkes i offset og udgives i ark à 10 ens. Den 12. august finder der en total solformørkelse sted. Den passerer gennem Nordøstgrønland, før den fortsætter over Island og Spanien. Mange ekspeditio- ner planlægges for at se fænomenet fra Grønland og Island, hvor månens skygge fx rammer Blossevilleky- sten. Vi markerer lunarbegivenheden med et smukt frimærke af Malene Guldager Olsen, som hermed får sin længe ventede debut på frimærke. Offsetfrimærket udkommer i ark à 10 ens. Christian Fleischer Rex skaber en helt ny serie med titlen ’Kajakkens historie og anvendelse’. Vi lægger ud med to flotte frimærker, der udgives i ark à 10 ens og trykkes i offset. Begge frimærker udgives også i et flot miniark. Dagligserien med Kongens portræt udgives med endnu en valør. Steen Brogaard har optaget por- trætfotoet, imens Martin Mörck skabte gravuren. Frimærket er trykt i lasergravure og udkommer i ark à 10 ens mærker. Vores udgivelse 12. august afrundes med et frimærke- hæfte med 2 eksemplarer af hver af de seks frimærker i vores hundeslædeserie 2024 – 2026. Hæftet trykkes på selvklæbende papir. 6. november Lisbeth Karline har på ny skabt to nye motiver i serien Hverdagens Helte i Grønland. Heltenes identitet afsløres først ved selve frimærkeudgivelsen. Begge frimærker trykkes i offset i ark à 10 ens.
Download PDF fil