Frimærkeprogrammet 2024 Af Pertti Frandsen 23 nye frimærker udgives i Grønland i løbet af året. Som det er blevet tradition, inddeles udgivelserne i fire abonnementsudsendelser. I februar, maj, august og november. Sidste del af serien ’Skole-sparemærker i Grøn- land’ omfatter to frimærker, som udgives 29. februar. Det er det niende og tiende frimærke i serien, som startede i 2020. Originaltegningerne blev skabt af Alex Secher tilbage i 1957, imens grafiker Nina Spore Kreutzmann har designet alle frimærkerne, som gengiver originaltegningerne. De to frimærker udkommer i ark á 10 ens mærker, trykt i offset. Tredje del af serien ’Tatoveringskunst i Grønland’ medfører frimærkedebut for de unge kunstnere Ujammiugaq Møller og Mimi Josefsen, som hver har skabt et smukt frimærke med deres fortolkninger af temaet. Også disse frimærker er trykt i offset og udgives i ark à 10 ens mærker. Desuden fås begge mærker i et flot miniark. Tronskiftet i Kongehuset markeres med en flot fællesudgivelse i Rigsfællesskabet. I skrivende stund er udgivelsen ved at blive udarbejdet. Hold øje på www.stamps.gl, hvor du snart vil kunne se illustrati- oner af udgivelsen. Årets tema for EUROPA -frimærkerne er ’Under- vandsflora og -fauna’. Erfarne og kreative Miki Jacobsen har skabt to flotte EUROPA -frimærker, som gengiver grønlandsk flora og fauna under den arktiske havoverflade. De udkommer i hver deres ark à 10 offset-mærker og i et flot frimærkehæfte. Sidstnævnte er trykt på selvklæbende papir. Udgivelsen sker 26. maj. ’Hverdagens Helte’ er titlen på en serie, der blev påbegyndt i fjor. Vi fortsætter 26. maj med et sæt nye frimærker af to andre af hverdagens helte i Grønland. Begge frimærker er trykt i offset og udgives i hver deres ark á 10 ens mærker. Lisbeth Karline er på ny kunstneren bag motiverne. ’Hovedturistattraktion’ er årets tema i Sepac- netværkets frimærkeserie, hvor Grønland i disse år har formandskabet. De små europæiske post- væsner markerer derved 25-året for netværket på bedste vis. Grønlands hovedturistattraktion er Ilulissat Isfjord, som er på UNESCOs verdens- arvsliste. Fotograf Mads Pihl har skabt foto- forlægget til frimærket, som udkommer 26. maj i ark à 10 ens mærker. 100-året for Knud Rasmussens legendariske 5. Thule-ekspedition markeres med et smukt frimærke i klassisk stålstik. Norske Martin Mörck er manden bag motivet. Også dette frimærke udkom- mer 26. maj og udgives i ark á 10 ens frimærker. Rådgivningslinjen TUSAANNGA (på dansk: ”Vi hører dig” ) er modtagerorganisationen, som begunstiges af årets tillægsværdi-frimærke i Grøn- land. Kristine Spore Kreutzmann er kunstneren. Trykmetoden er offset. Traditionen tro udkommer denne type frimærke i ark á 10 ens, i miniark og i en flot souvenirmappe. Udgivelsesdagen er 30. august. ’Street Art i Grønland’ er nået til fjerde del, hvor endnu to flotte eksempler på kunst i det offentlige rum gengives på frimærker. Denne gang fra Nuuk og Nanortalik. Begge frimærker er trykt i offset på selvklæbende papir og udkommer i hver deres ark á 10 mærker. Udgivelsen sker også den 30. august. Samme dag lanceres en ny dagligserie i Grønland. Den bærer Hans Majestæt Kongens portræt og startes med to værdier. Denne første grønlandske dagligserie med den nye regents portræt er skabt efter fotoforlæg af Steen Brogaard og gravure af legendariske Martin Mörck. De to dagligserie- frimærker er trykt i lasergravure og udkommer i hver deres ark á 10 ens mærker. En helt ny serie har grønlandske hundeslæder i fokus. Nuka K. Godtfredsen er kunstneren bag motiverne. Seriens to første frimærker udgives 30. august. I ark á 10 ens mærker. Trykt i offset. Serien fortsætter i de kommende år. Vores prestigehæfte nr. 1 fik i fjor en flot modtagelse. Vi følger op med prestigehæfte nr. 2, som udgives 30. august. Temaet er denne gang isbjørne, et af de mest populære temaer blandt grønlandske frimærker igennem tiden. Sepac-mappen 2024 udgives ligeledes 30. august. Den vil indeholde de fleste af de 12 medlemslandes Sepac-frimærke 2024. Som tidligere nævnt er temaet ’Hovedturistsattraktioner’. Årets HAFNIA-udstilling i København foregår 17. - 20. oktober. På udstillingens åbningsdag udgiver Tusass Greenland et frimærke, som bærer titlen ’100-året for Grønlands samling’. Frimærket udkommer i ark á 10 ens mærker samt i et flot mini- ark. Det udsendes i abonnement den 6. november. Udgivelsen suppleres med et flot sorttryk i begræn- set oplag. Til støtte for HAFNIA24. 2 Greenland Collector
Download PDF fil